Lyd og musik på pc
Vil du lære at arbejde med lyd og musik på din pc, er dette hæfte et godt sted at starte. Du får hurtigt gang i dit eget digitale lydstudie ved at læse hæftets korte, let forståelige teoriafsnit og udføre en række overskuelige øvelser i gratisprogrammerne Audacity og Reaper.
Med lydredigeringsprogrammet Audacity lærer du bl.a. at redigere lyd, tilføje effekter, optage fra mikrofon og gemme lyd og musik i MP3-format. I sequencerprogrammet Reaper, som findes i en gratis 30-dages prøveversion, bliver du fortrolig med fænomener som MIDI og virtuelle instrumenter, og du lærer bl.a. at skabe dit eget musikstykke samt klargøre, indspille og redigere egne MIDI-spor.
I hæftets sidste del kan du endvidere læse lidt om musik på internettet, noder og akkompagnement m.m.