Med Office 2013 lancerer Microsoft en ny version af den kendte Office-pakke, der indeholder tekstbehandlingsprogrammet Word, regnearksprogrammet Excel, præsentationsprogrammet PowerPoint og mailklienten Outlook.
Programmerne i Office 2013 har alle fået en make-over, hvor brugergrænsefladen har fået et nyt og mere rent udseende i forhold til tidligere versioner, og der er kommet nye funktioner til. Du vil nu kunne arbejde med Office på både din computer lokalt og via internettet og din tablet eller telefon, idet Office-pakken nu også understøtter berøringsfølsomme skærme.
I denne bog gennemgås først nogle fælles funktioner for hele Office-pakken, og derefter bliver Office-programmerne Outlook, Word, Excel og PowerPoint gennemgået i hvert deres kapitel.
Denne bog er skrevet til dig, som skal i gang med Office 2013 og som ikke ønsker at spilde tid på for mange tekniske spidsfindigheder. Derfor er bogen skrevet i et nemt og letforståeligt sprog, hvor hver enkelt side beskriver en enkelt funktion i det pågældende program, så du på en nem og overskuelig måde kan finde og få hjælp til et bestemt område uden at skulle læse hele eller halve kapitler.
Du lærer med andre ord at mestre de nævnte Office-programmer på en hurtig og effektiv måde.